Vikarloven forklaret for håndværksvirksomheder

Kort svar: Vikarloven sikrer, at en vikar mindst får de løn- og arbejdsvilkår, han ville have haft, hvis I havde ansat ham direkte. Det er bureauets ansvar at overholde. Men I har selv et par pligter som kunde – og bureauet må ikke forhindre jer i at ansætte vikaren bagefter.

Lejer I en svend ind gennem et vikarbureau, er der tre parter: vikaren, bureauet, der er hans arbejdsgiver, og jer, som loven kalder brugervirksomheden. Vikarloven – lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau – fordeler rettigheder og pligter mellem de tre. Den trådte i kraft 1. juli 2013 og gælder for vikarer fra både danske og udenlandske bureauer, der sendes ud til en virksomhed i Danmark.

Her er de dele, der betyder noget for en mester.

Ligebehandling: samme vilkår som jeres egne folk

Kernen står i § 3, stk. 1. Bureauet skal sikre, at vikaren under udsendelsen "mindst har vilkår svarende til, hvad der ville have været gældende", hvis I havde ansat ham direkte til samme arbejde. Det gælder "for så vidt angår arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og aflønning".

To ting mere følger med:

• Jeres beskyttelsesregler gælder også for vikaren. Efter § 3, stk. 2 gælder det bl.a. regler om gravide og ammende, børn og unge samt ligebehandling og ikke-diskrimination.
• Vikaren kan spørge. Efter § 3, stk. 3 har vikaren "efter anmodning til vikarbureauet ret til at få oplysninger" om de vilkår, der gælder for ham.

I praksis betyder det, at bureauet skal vide, hvad en tilsvarende svend hos jer får i løn og arbejdstid. Forvent at blive spurgt – og vær skeptiske over for en timepris, der kun hænger sammen, hvis vikaren får mindre end jeres egne folk.

Undtagelsen: når bureauet har overenskomst

Reglerne i § 3, stk. 1–4 gælder ikke, hvis bureauet er omfattet af eller har tiltrådt "en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark". Det står i § 3, stk. 5. Overenskomsten skal gælde på hele det danske område, og den skal være en, "hvorved den generelle beskyttelse af vikarer respekteres".

Så er det overenskomsten, der fastsætter vikarens vilkår – ikke en sammenligning med jeres egne folk. Det er en af grundene til, at det er værd at spørge, hvilken overenskomst bureauet har, og få den bekræftet hos forbundet. Se hvordan i Sådan tjekker I et vikarbureau, før I bestiller.

Siden 1. januar 2015 kan Arbejdsretten afgøre, om betingelserne for undtagelsen er opfyldt. Sager om § 3, stk. 1 kan også føres ved Arbejdsretten, hvis vikaren er medlem af en faglig organisation.

Har I selv overenskomst?

Så slipper I ikke nødvendigvis for den, fordi bureauet har sin egen. I en faglig voldgift fra 2015 (FV2015.0004) mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ blev det ifølge Lovguidens referat fastslået, at VVS-overenskomsten "fortsat skal efterleves over for indlejede vikarer" – også når bureauet er omfattet af en landsdækkende overenskomst. Spørg jeres arbejdsgiverorganisation, hvad jeres egen overenskomst siger om indlejede vikarer.

Ingen kædeudsendelser uden grund

Efter § 3, stk. 4: "Et vikarbureau må ikke anvende successive udsendelser af en vikar uden saglig begrundelse herfor."

Pligten ligger hos bureauet. Men har I brug for den samme mand måned efter måned, er det et godt tidspunkt at overveje, om det reelt er en fast stilling. Se Vikar eller fastansættelse – hvad kan bedst betale sig?

I må gerne ansætte vikaren

Efter § 4, stk. 1 kan klausuler, der forbyder eller reelt forhindrer, at I ansætter vikaren efter udsendelsen, ikke gøres gældende af bureauet. Bureauet må dog tage "en rimelig betaling" for sine ydelser i forbindelse med udsendelse, ansættelse og uddannelse af vikarer.

Efter § 4, stk. 2 gælder det omvendt for vikaren: "Et vikarbureau må ikke kræve betaling af lønmodtagere" for at sende dem ud til jer eller for at lade dem blive ansat hos jer bagefter.

Spørg derfor altid, hvad det koster at ansætte vikaren, og hvornår det bliver gratis. Se også Vikar med henblik på fastansættelse.

Det skal I selv sørge for

Det meste af vikarloven handler om bureauets pligter. Men tre bestemmelser er rettet mod jer som brugervirksomhed:

• Ledige stillinger (§ 5). I skal sikre, at vikarer "informeres om eventuelle ledige stillinger i brugervirksomheden". Slår I en stilling op, så sørg for, at vikaren også ser den.
• Kollektive faciliteter (§ 6). Vikaren skal have adgang til jeres kollektive faciliteter og goder – fx kantine, børnepasning og transport – "på samme vilkår som lønmodtagere" hos jer, medmindre en forskel kan "begrundes sagligt".
• Information til medarbejderrepræsentanter (§ 7). Er I omfattet af lov om information og høring af lønmodtagere, skal I give jeres lønmodtagerrepræsentanter "passende oplysning om brugervirksomhedens brug af vikarer".

Pligterne gælder ikke, hvis en overenskomst giver vikarerne eller medarbejderne de samme rettigheder. Er I i tvivl, så spørg jeres arbejdsgiverorganisation.

Vikarloven siger ikke noget om sikkerheden på pladsen. Den følger af arbejdsmiljøloven, og her har I som udgangspunkt ansvaret, fordi det er jer, der leder arbejdet. Læs Arbejdsskadeforsikring for vikarer – hvem skal dække? og Indlejning eller underentreprise – hvad er forskellen?

Hvad sker der, hvis reglerne ikke bliver overholdt?

Det står i § 8:

• Bøde til bureauet. Et bureau, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 3, stk. 1–4, kan straffes med bøde. Det samme gælder, hvis bureauet kræver betaling af vikaren (§ 4, stk. 2).
• Bøde for manglende information. Overtrædelse af § 7, stk. 1 – informationen til jeres lønmodtagerrepræsentanter – straffes også med bøde.
• Godtgørelse til vikaren. En vikar, hvis rettigheder efter § 3, stk. 1–4, § 5, stk. 1 eller § 6, stk. 1 er krænket, "kan tilkendes en godtgørelse".

Bemærk, at § 5 og § 6 er jeres pligter – og at de også kan udløse godtgørelse.

Denne artikel er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Er I i tvivl om jeres konkrete situation, så spørg jeres arbejdsgiverorganisation eller advokat.

Kilder

• Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau (lov nr. 595 af 12. juni 2013)
• Lov nr. 1369 af 16. december 2014 om ændring af vikarloven (overførsel af kompetencer til Arbejdsretten)
• Lovguiden: Faglig voldgift FV2015.0004 (13.08.2015) – VVS-overenskomst for indlejede vikarer

Spørgsmål og svar

Hvad siger vikarloven?

At en vikar mindst skal have de vilkår om bl.a. arbejdstid, overarbejde, ferie og løn, han ville have haft, hvis brugervirksomheden havde ansat ham direkte. Bureauet må heller ikke forhindre, at brugervirksomheden ansætter vikaren efter udsendelsen.

Gælder ligebehandlingen, hvis vikarbureauet har overenskomst?

Ikke efter § 3, stk. 1–4, hvis bureauet er omfattet af en landsdækkende overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, som respekterer den generelle beskyttelse af vikarer. Så er det overenskomsten, der fastsætter vilkårene.

Hvilke pligter har vi som brugervirksomhed efter vikarloven?

I skal informere vikarer om ledige stillinger, give dem adgang til kollektive faciliteter på samme vilkår som jeres ansatte og, hvis I er omfattet af lov om information og høring, informere lønmodtagerrepræsentanterne om brugen af vikarer. Pligterne gælder ikke, hvis en overenskomst sikrer det samme.

Må vikarbureauet forbyde os at ansætte vikaren?

Nej. Klausuler, der forbyder eller reelt forhindrer ansættelse efter udsendelsen, kan ikke gøres gældende. Bureauet må dog tage en rimelig betaling for sine ydelser, så spørg, hvad det koster.